Vi har på Bavnehøj Skole arbejdet med Docendo det sidste halve år. Det har været en periode med nye og flere muligheder - og selvfølgelig også udfordringer, som det jo altid er, når man skal i gang med nyt. Her på den anden side kan vi se tilbage på en periode med løbende ændringer, håb, udfordringer, success-oplevelser og alt derimellem. Vi er i højere og højere grad begyndt at tænke i nye muligheder som følge af den nye fleksibilitet, og overordnet set har jeg følt, at Bavnehøj er gået igennem fire faser

1. ”Det skal nok blive godt”

Vi startede ud efter sommerferien med et møde, hvor alle fik en introduktion til Docendo. Det var en workshop, hvor alle fik lov til at prøve programmet, og stemningen var præget af optimisme. Docendo er intuitivt og rigtig nemt at finde ud af, hvilket alle snart opdagede. Der gik dog ikke længe, før vi indså, at Docendo fungerer anderledes end vores gamle kalendersystem på SkoleIntra.

Skemafunktionen er genial, men den kræver jo også at man bruger kalenderen i Docendo i stedet for SkoleIntras kalender. Det bliver f.eks. meget lidt fleksibelt, hvis skemalæggere ikke kan se folks møder. På Intra var folk vant til at kunne se alt, hvad alle skulle på en dag, mens Docendo giver adgang til samme oplysninger men på en anden måde; her kan man se sin egen kalender, kollegaers kalendere og sit team’s kalender. Det krævede selvfølgelig tilvænning.


Skemaskyggerne viser, hvor lærere og lokaler er optaget (indhold ikke fra Bavnehøj Skole).

2. En lettelse som skemalægger, men ét skridt af gangen
I løbet af de næste måneder opstod der behov for fleksibilitet. For mit team i udskolingen var vi i den situation at have fem uger med alternative skemaer, fire 6. ferieuger, ’Københavnerakademi’, et utal af kurser og meget andet.

Som skemalægger var jeg usigeligt lettet over Docendo og blev grebet af at kunne flytte rundt på undervisning og sikre at alle fik læst egne timer i stedet for vikartimer. Men det var ikke alle, der var klar til at lægge flere af deres timer i nogle uger og færre i andre uger. Som skemalægger havde jeg begået den værste arvesynd; prøvet for meget for hurtigt!

Set i bakspejlet har realtidstællingen i Docendo dog betydet, at vi ned i mindste detalje tydeligt kunne se, hvor mange timer folk lagde, og hvilke fag eleverne fik.

3. ”Ej, dét er smart!”
Vi nærmede os oktober måned og lige så stille kom den gode stemning omkring Docendo snigende. En emneuge, hvor der ikke skulle gives papirskema til eleverne, men hvor alt bare stod online på Docendo. Elever, der syntes ugeplanen var meget smartere, nu hvor den kunne ses som en integreret del af skemaet. Lærere, der nu så muligheder med fagdage og ture og skabte en bølge af interesse for at kunne lave spændende undervisning uden begrænsningen af et fast skema. Vi begyndte at kigge på opgaveoversigterne og kunne se, hvilke fag, der var underskud af og lægge en ekstra indsats ind, hvor vi kunne se, der var brug for det. Ja, der var stadig små udfordringer med den nye fleksibilitet, men nu var overskuddet der til at benytte sig af den.


Ugeplanen er en indbygget funktion i skemaerne i Docendo (indhold ikke fra Bavnehøj Skole).

4. ”Kunne man egentlig ikke også..?” – Fokus på de gode skemaer
Den sidste måneds tid kan man mærke folk er blevet meget vant til Docendo, og nu er der endda overskud til at tænke endnu længere. Jeg hører ideer om flere projekter på tværs af klasserne, overnatningsture og tværfaglige projekter. Folk kommer og siger ”Kan man det i Docendo” og ofte siger jeg ”Ja da!”, mens det nogle gange bliver ”Det må jeg undersøge” - og heldigvis svarer Docendo-folkene hurtigt.

Og at have mulighed for at lave god undervisning, som eleverne virkelig får noget ud af og nyder; det er nu engang det vigtigste!